Kort (geografi) - Mönchengladbach (Kreisfreie Stadt Mönchengladbach)

Mönchengladbach (Kreisfreie Stadt Mönchengladbach)
Mönchengladbach er en kreisfri, tysk by i vestligste del af Nordrhein-Westfalen, blot 30 km fra den hollandske grænse.

Mönchengladbach oversteg i 1921 grænsen til 100.000 indbyggere og havde i 2009 258.251 indbyggere. Byen er hjemsted for fodboldklubben Borussia Mönchengladbach.

Fund i området vidner om beboelse i området for omkring 300-400.000 år siden, hvor Homo erectus og Neanderthalere har bosat sig. Fra Stenalderen og Bronzealderen er der talrige gravfund fra gravhøje.

I 974 begynder Mönchengladbachs egentlige historie, da et kloster blev grundlagt i Gladbach. Det var især munke der sørgede for byens gradvise udvikling, men i løbet af det 12. århundrede stødte også håndværkere og småhandlende til. Byen fik stadsrettigheder i 1364/1366 og blev udstyret med bymure. Indtil slutningen af det 18. århundrede hørte byen til hertugdømmet Jülich.

Den 4. oktober 1794 marscherede franske revolutionstropper ind i byen. Senere franske sejre førte til Freden ved Lunéville, der betød at byen faldt ind under fransk overhøjhed. I 1815 blev byen ligesom det mest af den venstre Rhein-bred en del af Preussen. Indtil slutningen af det 19. århundrede hed byen blot Gladbach, hvorefter den skiftede navn til det nuværende.

Det første bombardement i 2. verdenskrig blev indledt den 10. maj 1940. Efter krigen var 65 procent af byen ødelagt.

 
Kort (geografi) - Mönchengladbach (Kreisfreie Stadt Mönchengladbach)
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig 
Subnational enhed
Land, State, Region,...